Hund humper andre hundeMyte 2
“Lad hundene selv finde ud af det. Det er sådan de finder ud af hvem der er alfa eller overhund”


Når hunden humper andre hunde mødes vi ofte af denne sætning. Faktisk så ofte så det er gået hen at blive noget man tror fuldt og fast på, at sådan er det! Denne myte kan have ødelæggende konsekvenser for din hund, og for din hunds tillid til dig.

Sætningen begrundes altid med at hunde er et flokdyr og deres flokstruktur er hierarkisk, så det ligger i deres natur at “sætte hinanden på plads”. Intet kunne være mere forkert! Det vil være det samme som at sige at børn selv skal finde ud af det når der opstår konflikter. At konflikterne skal løses med en vrissen, slag og med direkte overgreb til følge. Det er jo netop det som vi prøver at lære at vores børn ikke skal. Vi ønsker børn som er sociale, venlige og udviser empati med andre. Så hvorfor tænker vi så anderledes når det gælder vores hunde?

Videnskaben siger at hundes flokstruktur ikke er hierarkisk opbygget, det er en familiestruktur på lige fod med menneskers. Hundefamilien er kærlige, venlige og empatiske overfor hinanden. Vi lærer faktisk vores hunde det stik modsatte ved at mene at de selv skal finde ud af det.

Hunde skal socialiseres, og socialisering foregår hele hundens liv. Den vigtigste socialisering ligger i  selve hvalpe og unghundeperioden, det er her grundlaget for deres fremtidige sociale færdigheder dannes. Men sociale færdigheder finpudses og finjusteres igennem hele hundens liv, på samme måde som hos os mennesker.

Det er vigtigt at du kender din hund og forstår dens individuelle behov. Nogle hunde er selvsikre med masser af gå-på-mod, frygter intet, er glade for alt og alle, måske med en tendens til at være for voldsomme af bare glæde (den ekstroverte type). Nogle hunde er mere sensitive, har en tendens til mere frygt, og bryder sig ikke om for voldsom omgang med andre hunde (den introverte type). Begge disse 2, helt almindelige hundetyper, kan nemt få ødelagt deres muligheder for udvikling til en venlig og balanceret kommunikation.

Den ekstroverte fordi, dens voldsomhed er alt for anmassende for de andre hunde. De andre hunde vil syntes den er irriterende og irettesætte den alt for kraftigt. Den introverte fordi, den egentlig ikke har lyst til alle hundetyper eller deres lyst for leg. Den vil blive nødt til på et tidspunkt at fortælle med store bogstaver “jeg har IKKE lyst”. Begge hundetyper vil nu have lært en vigtigt lektie som de vil bære med sig til næste hundemøde. Den ekstroverte vil få blandede følelser i møde med andre hunde. En blanding af både glæde og usikkerhed. Denne usikkerhed øger stressen ved hundemøder og gør voldsomheden endnu mere voldsom. Voldsomheden bliver udtrykt af ejeren som en “dominans” eller som “alpha-hund”. Den introverte vil højst sandsynligt reagere mere udfarende næste gang.

Sagt med andre ord vil den ekstroverte type har en tendens til at blive en “bølle” eller en “mobber”, og den introverte har mere en tendens til at blive en “skrapsaks”.

Hvor mange gange har vi ikke også hørt sætningen, “min hund er meget dominerende og sætter din på plads med det samme, og så er det overstået”, eller “min hund kan godt være lidt skrap i det”. Ville vi også sige det samme når vi møder andre forældre omkring vores børn? “Mit barn kan godt være meget dominerende, og sætter dit barn på plads med det samme”. Tænker du nu, jamen en hund og et barn er jo ikke det samme? Du har helt ret, mennesker og dyr er ikke den samme art, men vi er begge pattedyr, føler og lærer på nøjagtig den samme måde indenfor læringspsykologiens alle konsekvenser.

Men skal alle hunde ikke kunne omgås hinanden? De skal da kunne lære at sige fra?
Hunde har det på samme måde som mennesker, de kan ikke lide alle hunde. Det vi ønsker at lære vores hunde er, at de hunde som de ikke ønsker at have noget med at gøre, dem undgår man. Men mange hundeejere har ikke en chance for at vælge fra eller til. Denne myte kan gøre det umuligt for dig som hundeejere i at respektere din egen hunds behov. Ved at være afvisende og ignorere den anden hund, fortæller din hund at den ikke ønsker kontakt – dette er sund kommunikation. På samme måde ignorerer vi også bestemte mennesker eller typer vi ikke ønsker kontakt eller samvær med.

Denne myte gør det næsten umuligt for os og vores hunde i selv at vælge, da rigtig mange går med deres hunde løse uden respekt eller forståelse for andre omkring sig.

“Bøllen” har nemlig behov for tid og selvkontrol til en rolig leg. “Skrapsaksen” har også behov for tid, men tid til at øge nysgerrighed og lyst til en eventuel leg.

Gode tips til god kommunikation i møder:

  • gå gerne med din hund løs, men kald din hund til dig når du ser en anden hund.
  • spørg altid ejeren først om det er ok at de mødes.
  • stå først gerne på en behagelig afstand med jeres hunde i snor først for at se om hundene  ønsker hinandens samvær. Mange signaler fra hunden kan lettere ses når der er en god afstand, det giver mere ro på inden et hilse-møde.
  • undgå for mange hunde på én gang (med mindre de kender hinanden godt og fungerer sammen), det er svært både for dig og din hund at overskue alle hunde og deres signaler. Det øger stress og giver dårlig kommunikation.
  • stop altid mens legen er god eller hold pauser undervejs hvor I begge tager hundene i snor. Det øger din hunds ro i legen og giver den bedre mulighed for at aflæse den anden hunds signaler i legen.

Venlig kommunikation er nemt for hunde at lære, hvis vi følger disse få og enkle tips.
Ha et behageligt og venligt hundemøde 🙂

Denne artikel er nr. 2 i serien – Afliv Myterne! bragt i Dyrefondet blad, Bladet for Dyrevenner 31 juli 2015.

Læs artiklen på Dyrefondet