AFSE – tid til tryghed

Det mest dybdegående og tryghedsskabende forløb, der lærer dig, hvordan du hjælper din hund fra utryghed og hverdagens alarmberedskab til mere ro, selvregulering og trivsel i hjemmet.

Et 12 ugers helhedsorienteret 1:1 forløb til de svære hjemme-problematikker – til hunden, der kæmper mest, når døren lukker bag dig, gæsterne kommer, lydene bliver for meget, eller verden udenfor larmer.

Denne side er til dig, der oplever problemer med din hund derhjemme – alene hjemme, lyde, gæster, håndtering, barn og hund m.m. – og som har brug for et mere dybdegående forløb end en adfærdskonsultation og traditionel hundetræning.

Book 15min. gratis samtale

Fra utryg til tryg – ét trin ad gangen

Kan du genkende nogle af følgende udfordringer?

  • Din hund har problemer med at være alene hjemme, din hund stresser, gøer, ødelægger ting – eller savler og ryster når du lukker døren bag dig.
  • Din hund kan ikke finde ro derhjemme, er opmærksomhedskrævende, og du bruger det meste af din tid på aktivering og stimulering – det er som om, “sluk-knappen” ikke eksisterer.
  • Din hund gøer konstant når der kommer gæster – og du har svært ved at berolige den.

Jeg hjælper dig med rammerne og strukturen, så du kan fokusere på at lære at aflæse og forstå din hunds signaler, hvordan du bedst hjælper din hund, opbygger tryghed og tillid – og hvordan I sammen lærer ny harmonisk adfærd.

Oplever du udfordringer med at forstå og håndtere din hunds adfærd?

Kan du genkende nogle af følgende situationer?

  • Din hund følger dig overalt hjemme, søger din opmærksomhed, du bliver frustreret og forstår ikke hvordan du kan hjælpe den.
  • Din hund knurrer og snapper ud efter dig når du skal klippe negle og børste den. 
  • Din hund vogter sin mad, hvilesteder eller legetøj overfor familien – og ikke vil slippe når den har taget noget. 
  • Din hund har lydangst – lyde i hverdagen og nytårsaften er stressende og angstfyldt.

Du føler i det hele taget frustration og usikkerhed over, hvordan du bedst kan hjælpe din hund og komme videre.

Har du også oplevet følgende?

“Jeg er så stresset over at min hund ikke kan være alene hjemme, jeg har prøvet mange forskelliges slags metoder – nu skal jeg starte arbejde om 2 uger, og har ikke mulighed for at arbejde hjemme så tit som jeg plejer – jeg er desperat.” – Anonym hundeejer

“Jeg føler mig så stresset når jeg får besøg af familie og gæster, Anton gøer og gøer og kan ikke finde ro. Selvom han ind i mellem kan lægge sig ned så springer han som en trold op af en æske når en af gæsterne bare skal gå på toilettet – og så starter det hele forfra igen.” – Anonym hundeejer

Book en 15 minutter uforpligtende samtale i min kalender via Calendly, og find en tid der passer dig bedst. Her kan vi mødes på Zoom eller i telefon, og tale om hvordan jeg kan hjælpe dig og din hund bedst. 

Jeg vil gerne høre mere

AFSE: Aflæs · Facilitér · Støt · Eksperimentér

Det er min helhedsorienterede ramme til hunde, hvor tryghed i hjemmet og hverdagslivet er den største opgave.

Aflæs

Vi starter med at aflæse din hunds signaler, stressniveau, triggere og alle din hunds “tændte lys” og mønstre. Du lærer at se de små tegn, længe før det “går fra 0 til 100”.

Facilitér

Vi arbejder med rammerne: rutiner, miljø, pauser, støtte-strukturer og Free Work. Målet er at skabe et hjemmemiljø, der hjælper din hund med at regulere – inden den overreagerer.

Støt

Du lærer at co-regulere din hund; dvs. støtte og hjælpe den gennem de svære situationer uden pres og konflikter. Vi arbejder med din rolle, din timing og de konkrete strategier, der giver din hund oplevelsen af: “Du har min ryg – det gør mig tryg”.

Eksperimentér

Små, trygge eksperimenter – ét trin ad gangen. Vi laver gradvis tilvænning, skånsom eksponering og justeringer, så både du og din hund oplever succes i stedet for nederlag.

Kort fortalt

I AFSE-forløbet arbejder vi med afstresning, tryghed og tillid i hundens hverdag, så hjernen får ro til at tage ny læring og adfærd ind – i et tempo, der passer til netop din hund.

Fokus er på de problematikker, der kræver tid, tålmodighed og struktur. Der findes ingen hurtige løsninger, der øger tryghed og tillid – kun reelle forandringer over tid. Hjernen kan ikke lære at være tryg under pres og stress.

AFSE er mere omfattende og dybdegående end mit 4 x træningsforløb.

Separationsangst, alene-hjemme problemer

FRA UTRYG TIL TRYG

“Jeg hjælper dig med at opnå en dybere forståelse af din hunds adfærd og behov, så du kan opnå ønskede resultater – uden konflikter, stress eller dårlig samvittighed.”

Hund tryg alene hjemme

Fokusområder i AFSE-forløbet

AFSE er særligt målrettet de problematikker, der kræver langsigtet, struktureret arbejde, f.eks.:

  • separationsangst / alene-hjemme problemer
  • lydangst og lydfølsomhed
  • barn og hund – når samspillet er svært
  • håndtering (negleklip, pelspleje, sele, dyrlægebesøg)
  • utryghed og stress ved bilkørsel

Derudover kan vi arbejde med “følgesymptomer” som f.eks.:

  • stress og reaktivitet, når der kommer gæster
  • opmærksomhedskrævende adfærd
  • konflikter mellem hunde i hjemmet
  • jagt på kat/andre dyr i hjemmet

De sidste er ofte et tegn på et fyldt stressbæger eller for mange tændte lys – og bliver en del af helheden i forløbet, men er ikke det primære fokus i sig selv, medmindre det er netop det, du har brug for.

Udfordringer i hverdagen er forskellige fra team til team – både hund og menneske – derfor bliver alle forløb individuelt skræddersyet.

Free Work som fundament

Free Work kommer til at fylde en central del af AFSE-forløbet.

Vi bruger Free Work til at:

  • give din hund mulighed for at lande i kroppen og nervesystemet
  • tilbyde trygge, sanselige oplevelser uden krav
  • øge hundens egen evne til selvregulering
  • observere bevægelse, mønstre og små signaler, vi kan tage med videre i træningen.
  • understøtte et unikt samarbejdsforhold mellem dig og din hund

Du får hjælp til konkrete Free Work-opstillinger og strukturer, der passer til netop din hund og jeres hjem – så det ikke bare bliver “endnu en ting på to-do-listen”, men en bæredygtig del af hverdagen.

Hvem er AFSE-forløbet til?

AFSE er for dig, der:

  • har en hund, hvor de største udfordringer er hjemme og i hverdagen
  • allerede fornemmer, at et kort forløb på 3-4 gange ikke bliver nok
  • gerne vil arbejde roligt, systematisk og med støtte undervejs
  • vil forstå din hunds adfærd, følelser og behov – for en langtidsholdbar adfærdsændring
  • ønsker mere tryghed og overskud for både hund og familie

Har du primært én mindre, afgrænset udfordring (f.eks. gøen i haven eller anden enkel adfærd), kan mit 4 x træningsforløb være nok.

Når det handler om separationsangst, lydangst, barn og hund, håndtering og generel utryghed, anbefaler jeg AFSE-forløbet.

Lad os tage en snak
Hundetræning

Hvad får du ud af AFSE-forløbet?

For din hund:

  • flere oplevelser af tryghed og forudsigelighed i hverdagen
  • bedre mulighed for at selvregulere – i stedet for at “koge over”
  • mere ro i hjemmet, færre konflikter og mindre alarmberedskab
  • langsom opbygning af mod, mestring og tillid i de svære situationer

For dig:

  • forståelse for, hvorfor din hund reagerer, som den gør
  • konkrete planer og strukturer, du kan støtte dig til i hverdagen
  • løbende sparring, så du ikke står alene med alle beslutninger
  • mindre skyld og skam – mere ro, overblik og målrettet handling
  • redskaber du kan bruge igen og igen, også hvis livet ændrer sig undervejs

Hvad lærer du?

I træningsforløbet lærer du, hvordan du:

  • lægger dårlig samvittighed, bekymringer og tvivl bag dig.
  • skaber rammer, så din hund føler sig tryg, og hjernen kan begynde at lære ny adfærd
  • hjælper din hund med regulering – og undgår at blive frustreret og skælde ud.
  • støtter din hund i at vælge selvregulering til og stress fra.
  • bliver skarp til at afkode din hunds signaler.
  • afkoder din hunds behov, og hvordan du støtter den bedst i alle livets situationer.
  • understøtter din hunds naturlige evne til selvregulering.
  • håndterer og træner din hund på en måde, der skaber tryghed og læring.
  • får en gladere hund med større lyst og overskud til både leg og træning.
  • får en roligere hund – og mere overskud i hverdagen.

Dette forløb giver dig de nødvendige værktøjer til at skabe en harmonisk og positiv hverdag for både dig og din hund.

Jeg tilbyder professionel vejledning, der gør dig i stand til at mestre følgende områder

  • Forebyggelse,
    Lær, hvordan du undgår uønskede situationer ved at skabe nye, ønskede adfærdsmønstre for din hund.

  • Håndteringsstrategier,
    Få effektive metoder til at håndtere akutte situationer og sikre, at I kan bevæge jer fra A til B uden konflikter.
  • Forståelse af din hunds navigering og behov
    Bliv skarp på at afkode din hunds kommunikation med omverdenen og forstå dens behov for selvregulering og stresshåndtering.

  • Din hunds unikke sprog og signaler,
    Opdag, hvad din hund fortæller gennem sine subtile signaler. Dette skaber en fælles forståelse, tryg kommunikation og en succesfuld vej mod jeres ønskede træningsresultater.
  • Valgmuligheder,
    Lær, hvordan du øger din hunds evne til at navigere naturligt i miljøet, hvilket fremmer en selvregulerende proces fra stress til harmoni – og ultimativt mestring.

  • Trygheds- og tilknytningscirklen,
    Styrk båndet mellem dig og din hund med en sikrere og mere tryg tilknytning, hvor I arbejder i harmoni og synkroni.


AFSE Træningsforløb

Dette program er designet til at skabe varige forandringer og et harmonisk samarbejde mellem dig og din hund.

Jeg har udviklet et specialiseret træningsforløb, der er skræddersyet til dig og din hund. Træning af alene-hjemme, lydangst, angst for køreturen, problematikker omkring barn/hund eller hund/hund i hjemmet tager tid. Vi har behov for at bygge et stabilt fundament – ikke et korthus der hurtigt vælter.

Med over 20 års erfaring og omfattende viden guider jeg dig gennem frustrationen, bekymringerne og de mange myter samt velmenende råd. Du lærer, hvordan du bedst kan støtte, håndtere og lære sammen med din hund – i overgangen fra utryg til tryg.

Lad os tage en samtale

Hvis du er i tvivl, om AFSE-forløbet er det rigtige match for dig og din hund, er du altid velkommen til at booke en uforpligtende 15 min. afklarende samtale via Calendly

Så kigger vi sammen på, hvad der vil støtte jer bedst – uanset om det er AFSE, et kortere træningsforløb eller noget helt tredje. 

Lad os tage en snak
Separationsangst

Kære dig…

Jeg kender dine frustrationer, bekymringer og den stress, det medfører at leve med en hund, der reagerer øjeblikkeligt med stress og reaktiv adfærd i hverdagen. Jeg ved også, at du har forsøgt mange forskellige metoder og tiltag for at ændre din hunds adfærd.

Jeg kender det fra egen erfaring, for jeg har stået i den samme situation som dig.

Mine egne hunde har været mine mest værdifulde lærermestre og har drevet mig til at gå i dybden med forståelsen af hundeadfærd, så jeg kan hjælpe andre bedst muligt.

Der er mange ting, jeg ønsker, jeg havde vidst dengang.

Gennem over 20 års søgen efter at forstå hundens adfærd har det været mine fantastiske hunde, der har tvunget mig til at dykke ned i detaljerne og anvende teorien i praksis. Denne erfaring gør mig i stand til at hjælpe dig og din hund bedst.

Der er ikke noget galt med din hund.

Du har sikkert fået at vide, at din hund er aggressiv eller oversensitiv, og du må endelig ikke pylre. Du har måtte lægge ører til mange negative kommentarer. Der er ikke noget galt med din hund. Din hunds hjerne reagerer med stress adfærd ud fra følelser og dens historik. Din hund er både sød, venlig og en kærlig hund i andre sammenhæng. Stresshormoner aktiverer kamp-/flugtresponsen, ligesom hos mennesker. Hvis stresshormonerne bliver aktiveret dagligt, kan det overbelaste både nervesystemet og immunforsvaret. Derfor er rehabilitering nødvendig, da almindelig træning ofte kun giver en kortvarig effekt og kan have en negativ langsigtet virkning.

“Det er de hunde, der volder dig problemer, der er dine største læremestre”
 – Betina Sabinsky

Jeg hjælper dig med din hunds rehabilitering, så du lærer at:

  • forebygge og skabe rammer og strategier, der reducerer stress i hverdagen
  • håndtere udfordringer og stressende situationer og hjælpe din hund med at regulere høj arousal
  • tilbyde den sansestimulering, der understøtter hjernens rehabilitering – bl.a. gennem Free Work og trygge hverdagsrutiner
  • arbejde med ny, mere harmonisk læring, så din hund kan udvikle en mere tryg og hensigtsmæssig adfærd
  • understøtte din hunds naturlige evne til selvregulering og mestring – ét lille skridt ad gangen

Flere hverdagssituationer kan være udfordrende

Mange af mine klienter oplever, at deres hunde dagligt udsættes for flere forskellige stressfaktorer, som de har brug for hjælp til at håndtere.

Undervejs i et forløb viser det sig ofte, at der ligger flere lag nedenunder den synlige adfærd – lag, som alle er med til at få stressbægeret til at flyde over, eller få lysene til at brænde ud.

Her tænker vi i “Maslows behovspyramide”: Når vi arbejder med det første, mest synlige lag, bliver næste lag tydeligere – og sådan fortsætter vi stille og roligt ned gennem lagene, i et tempo, der passer til dig og din hund.

Ofte bliver hunden stresset i situationer som:

  • at være alene hjemme – en af de tre største udfordringer på verdensplan.
  • at falde til ro i hjemmet: knurren, napperi eller “snap” ved berøring, modstand mod at få sele på, komme ind fra haven eller ved gentagen gøen i haven.
  • når der kommer gæster – hunden bliver utryg, går i alarmberedskab eller forsøger at kontrollere situationen.
  • besøg hos dyrlægen eller andre behandlere, hvor håndtering og nye omgivelser kan opleves som overvældende.
  • bilkørsel – både ved modstand mod at komme ind, og ved uro, piben eller kvalme undervejs.

I AFSE-forløbet tager vi udgangspunkt i netop jeres hverdagssituationer og arbejder med konkrete strategier, der gør dem mere håndterbare for både hund og menneske.

Et fantastisk forløb med Betina!

“Vi har lige haft en fantastisk forløb med Betina omkring vores hund, som desværre ændrede adfærd efter vi fik et barn. Vi var ved at opgive håbet, da vi hos dyrlæger var blevet rådet til at aflive vores hund, men efter forløbet med Betina har vi fået konkrete redskaber til at træne hans adfærd samt en vigtig viden omkring hundes kropssprog, som er så tydeligt, hvis man lærer at observere det. På denne måde kan vi komme den uhensigtsmæssige adfærd i forkøbet og nå at skabe ro omkring ham, så han ikke når at komme i “alarmberedskab”.

Skulle der opstå noget med vores hund igen, så ville jeg ikke tøve et sekund med at kontakte Betina igen.”

Julie Hochenheim og Halo / Greve

Thank you for your help, it was great working with you, we learned a lot!

“We contacted Betina because our dog Bløki was scared of the fireworks, and after New Year’s Eve he was too scared to go outside for a walk.Even though at first I was skeptical of the online sessions, it worked well for us! Because of Betina’s creative way of building up the online sessions with the aid of videos, images and discussions, we didn’t feel any disadvantage not meeting in person.

With her help, Bløki gained his trust and confidence back
and we learned new tools and techniques to handle similar situations in the future.”

Dorottya Viris / Nivå

Er du klar til at skabe en forandring – mod en stressfri hverdag?

Er du parat til at tage første skridt på en rejse mod en harmonisk og balanceret fremtid sammen med din hund?

Jeg hjælper dig med at samle alle nødvendige elementer i en struktureret og sammenhængende plan. Det giver dig det nødvendige overblik og overskud til at fokusere på det vigtigste – dig og din hunds træning, udvikling og transformation.

Tusind Tak Betina!

“Jeg synes (men det tror jeg også godt, at du ved), at det har været så fantastisk et forløb. Det burde hedde hvalpeejertræning, for man opdager jo, at det hele starter med en selv. Hver gang jeg ser et opslag, hvor folk søger hjælp til adfærd, anbefaler jeg dig. Jeg tager også mig selv i at tænke “det ville Betina ikke synes om”, når jeg læser kommentarer på facebook med “gode råd”. 

De redskaber, der har været mest brugbare for mig, og som jeg tænker på hver dag er at læse hundes kropssprog + hele tiden at sætte O op til succes! Derudover vil jeg bare takke dig for den enorme støtte, du har været i en lidt svær tid!

Endnu engang TUSIND TAK!”

Juliane Daugaard og lille O / københavn S

Den bedste adfærdsrådgiver, vi nogensinde har arbejdet med.

“Betina er suverænt den bedste adfærdsrådgiver, som vi har arbejdet med. Hun er både forstående og utroligt dygtig

Vi har en lille vuf, som har tendens til at stresse, og vi er blevet mødt med værktøjer, som let bliver implementeret i hverdagen, men som har gjort en KÆMPE forskel.

Guffe er blevet mere selvsikker og mere rolig, men måske vigtigere er, at vi er blevet mere opmærksomme hundeejere, som har lært noget om vores lille vuflings signaler og behov.

Vi er simpelthen SÅ glade for, at vi tog kontakt, og den fantastiske viden, som vi er blevet mødt med. TAK for dig, Betina”

Niki, Lea og Guffe / Trustpilot

AFSE forløbet indeholder:

1:1 opstartssamtale via Zoom (1 time)

Vi gennemgår dine udfordringer i detalje og analyserer de indsendte videoer af din hund. Baseret på dine beskrivelser diskuterer vi, hvordan vi kan ændre gamle adfærdsmønstre og fremme nye, ønskede adfærdsformer. Samtidig introducerer vi det teoretiske fundament bag AFSE-metoden for at sikre en dybere forståelse af processen.

1:1 Free Work via Zoom (30 min.)

Vi gennemgår, hvordan du introducerer Free Work derhjemme. Free Work stimulerer alle otte sanser (lugt, syn, smag, hørelse, følesans, proprioception, vestibulærsansen og interoception) og hjælper med at reducere ophobning af stress. Samtidig fremmer det en naturlig evne til selvregulering, selv under høj arousal. Selvregulering understøtter mestringsevnen. Free Work er en stor del af AFSE forløbet, du modtager ubegrænset sparring i hvordan vi skaber et stærkt fundament i både samarbejde og implementering i øvelser som en helhed.

1:1 sessioner via Zoom (i alt 5 timer)

I løbet af 5 træningssessioner arbejder vi praktisk online med fokus på:

  • Rammerne for stressreduktion via management og Free Work.
  • Hundens valgmuligheder, navigation, kropssprog, signaler og adfærd – for at forstå behov og skabe en tryggere tilknytning.
  • Hvordan vi forvandler utryghed til tryghed.
  • Strukturerede individuelle øvelser for læring af ny adfærd.

1:1 Tjek-ind samtaler via Zoom (3 x 30 min.)

Her sætter vi fokus på løsninger til dine udfordringer i hverdagen, og hvordan Free Work kan hjælpe jer. Vi gennemgår dine spørgsmål samt analyserer dine videoer for effektiv træning. Du får hjælp til at skabe rammerne omkring forebyggelse, håndtering og træning af din hund.

Ubegrænset support mellem sessioner

Jeg hjælper og støtter dig med dine udfordringer mellem sessionerne undervejs i hele forløbet.

  • Dropbox-mappe oprettes til dine træningsvideoer, spørgsmål og udfordringer gennem hele forløbet. Her kan du uploade materiale, og jeg vil give dig feedback og vejledning indenfor 48 timer på hverdage.

Afsluttende 1:1 samtale via Zoom (30 min.)

En gennemgang af jeres forløb samt hvordan du kan fokusere videre på din hverdag sammen med din hund.

Forløbets varighed

  • Beregnet træningstid 12 uger.

Du får 12 ugers professionel hjælp,

til træning og håndtering af dine udfordringer. Derudover får du løbende support til dine videoer, spørgsmål og udfordringer mellem sessionerne i forløbet, ubegrænset hjælp via Dropbox under hele forløbet hvor vi kan Aflæse · Facilitére · Støtte · Eksperimentére. Det er her forvandlingen kan tage form i din implementering. 

Din investering for en fremtid i balance med din hund er 7.800 kr.

Der er mulighed for at betale i 2 rater x 4.000 kr. 

Prisen er gældende fra d. 1/1 2026

Jeg er klar til en samtale Eller send mig en mail

Du får en hund, som:

  • bliver mere tryg, når den er alene hjemme
  • bedre kan finde ro i hjemmet, i stedet for hele tiden at være “på vagt” og følge dig rundt.
  • oplever mindre frygt og alarmberedskab ved lyde, gæster og hverdagens små forstyrrelser
  • stoler mere på din guidning i svære situationer og søger din støtte, i stedet for at gå i panik
  • gradvist styrker sin evne til selvregulering og mestring – ét lille skridt ad gangen
  • kan være tæt på dig og være tryg i eget selskab, uden hele tiden at have brug for at “holde øje” med hvor du er

Kort sagt: en hund, der får mere overskud i hverdagen og bedre kan håndtere det, der før væltede læsset

Slip af med frustrationerne, dårlig samvittighed, bekymringerne og tvivlen.

Få hjælp til at forebygge, træne og håndtere din hund på den bedste måde. Lær at forstå, hvad din hund kommunikerer til dig, og hvordan du kan afkode og imødekomme dens behov. Få indsigt i, hvordan din hund lærer bedst, og hvordan du skaber en tryg og sikker tilknytning.

Få professionel hjælp til, hvordan du hjælper din hund, og kan stå stærk som dens advokat i forhold til det sociale pres fra mennesker omkring dig, der måske har meninger om, hvordan du bør eller ikke bør håndtere din hund.

Betina er fantastisk!

“Betina er fantastisk. Med hendes hjælp til at træne vores to hunde er de gået fra at sidde ved døren og stresse bare jeg nærmede mig døren til kun lige at vippe med et øre og registrere at jeg går.

De kan nu være alene hjemme og have det godt med det. Betina har altid en vejledning der virker for os. Online forløb kombineret med upload af videoer som Betina analyserer er super fleksible. Varmeste anbefaling herfra.

Også til træning af hunde som gør udfald. Alle adfærds udfordringer kan hun hjælpe DIG med at ændre.”

Rie S, Zira og Tika / Trustpilot

Betina er simpelthen en mirakelmager…

“Betina er simpelthen en mirakelmager med et stort hjerte for både mennesker og dyr.

Da vi kontaktede Betina tilbage i januar, var vi meget modløse. Vi havde virkelig brug for hjælp og redskaber til at håndtere vores gadehund – 3 år gammel og kun lige kommet til Danmark. Vi var begyndt at tænke, at vi nok alligevel ikke var de rette til at passe på Svala; at vi ikke var egnede til at have hund. Det gjorde virkelig ondt, for på kort tid var vi allerede kommet til at holde meget af vores lille svale. Vores lokale dyrehandler anbefalede os at kontakte Betina, som hun bestemt mente kunne hjælpe os.

Svala har rykket sig meget på fire måneder. Og vi ved lige præcis, hvem vi skal takke for det, og hvem vi skal bede om hjælp næste gang, vi støder på en udfordring. Tak er kun et fattigt ord.” Læs hele anmeldelsen på Trustpilot

Line og Svala / Trustpilot

Er du klar?

til jeres rejse mod transformation.

Er du klar til forandring?

Er du klar til at AFSE tid sammen – med din hund mod tryghed?

Lad os sammen finde den bedste løsning for dig og din hund!

Book min samtale

Book 15 min. Zoom samtale via Calendly.
Mødet er helt uforpligtende.

Betina Sabinsky, DogWise (CBATI-KSA)
Ekspert i hundens sprog, adfærd og rehabilitering. Specialiseret i stress, angst/frygt og aggressivitet – reaktiv adfærd.

DogWise v/Betina Sabinsky
+45 60 17 37 17
dogwise@dogwise.dk

CVR nr. 26217938