
Vi forbinder ofte traumer med noget voldsomt – et overfald, fyrværkeri eller en ulykke. Men for vores hunde kan et traume opstå i langt mere hverdagsagtige situationer: en pludselig adskillelse, sygdom, utryghed i mødet med en anden hund eller bare følelsen af at være fanget i en situation, hvor de ikke kan gøre noget ved det.
Et traume handler ikke nødvendigvis om, hvad der skete – men om hvordan det blev oplevet. Hvis hunden følte sig hjælpeløs og uden kontrol i en ubehagelig situation, kan oplevelsen sætte sig fast i kroppen og blive hængende i hundens nervesystem. Det ændrer den måde, hunden oplever verden på.
Har du kæmpet i lang tid med at træne din hunds adfærd og føler, at du er kørt fast?
Så kan det være, at et gammelt traume spænder ben for forandringen.
Hvad gør en ubehagelig oplevelse traumatiserende?
Det er ofte en kombination af tre faktorer:



Lav modstandskraft + følelsen af hjælpeløshed = Traume
Når en hund bliver bange, vil den naturligt flygte – eller, hvis flugt ikke er muligt, kæmpe for sit liv. Det sørger det autonome nervesystem for. Men hvis hunden bliver forhindret i at gøre noget af dette, efterlades den med en følelse af total hjælpeløshed. Denne frygt og hjælpeløshed bliver siddende i nervesystemet og ændrer den måde, hunden oplever verden på.
Vores hunde får sjældent muligheden for at flygte – en indhegnet hundepark er et godt eksempel. Her kan hunden føle sig hjælpeløs, selvom der ikke sker noget dramatisk. Følelsen af ikke at kunne komme væk, når man er utryg, er nok.


Det er netop dét, der kan ligge bag en reaktiv adfærd. Måske virker det voldsomt for dig, når din hund reagerer kraftigt på en forbipasserende – men reaktionen kan være et udtryk for et skjult traume, der ikke er blevet behandlet.

Derfor er det så vigtigt, at vi ikke vurderer hundens oplevelse ud fra, om vi selv synes, det var slemt. Et gæstebesøg eller et møde med en fremmed hund kan være hyggeligt for os – men for hunden kan det være ubehageligt.
Vores opgave er at være nysgerrige på hundens perspektiv og støtte den med forståelse for dens behov gennem vores nærvær.
Næste gang din hund reagerer kraftigt, så prøv at spørge dig selv:



Forståelse er en forudsætning for forandring. 

Har du brug for hjælp?
Kontakt mig for 15 minutters uforpligtende samtale omkring din hunds adfærd –
book mig via Calendly
https://calendly.com/dogwise-dogwise/samtale15min

Denne blog er skrevet d. 8 april 2025