Alene hjemme træning
Sådan lærer du din hund at være alene hjemme 


1-dags Workshop!

Ny dato for denne populære Workshop er d. 28 oktober,
max 10 pladser! 

 

Kender du det?
Du kommer hjem og din hund har ikke spist de godbidder, tyggeben eller Kong som du gav den da du gik.
Din hund har savlet sin pels og pude våd.
Døren er skrabet for maling og dørkarmene er gnavet i stykker.Din nabo har klaget (igen).
Din hund har tømt skraldespanden, væltet blomsterne, bidt puder og sko i stykker.
Der ligger en pøl af urin på gulvet.
Måske har din hund også tisset i din seng (og måske tror du, at den har gjort det med vilje).

Har du konstant en knude i maven og dårlig samvittighed? 

Så læs med her!
Du kan lære din hund at være alene hjemme (uden frygt/angst og stress) med de helt rigtige redskaber.

En unik Workshop for dig med hund der ikke kan være alene hjemme!

Workshoppen er for dig, der har en hund, som ikke kan være alene hjemme, hunden gøer og hyler, er bange, ødelægger inventar eller på anden måde viser, at den har det rigtig dårligt, når den er efterladt alene hjemme.

På Workshoppen er der kun plads til 10 deltagere. Dagen består både af teori samt en række opgaver, som gør dig i stand til at “knække koden”, så du bliver udrustet til at kunne lære din hund at være alene hjemme uden problemer. Under hele Workshoppen får du min personlige sparring, mine bedste redskaber og trin-for-trin træningsøvelser.

Du får:
– endt dine frustrationer og den dårlige samvittighed
– opgaver hvor du lærer at “knække koden”
– mine skabeloner, værktøjer og trin-for-trin øvelser for succes i din træning
– min personlige sparring til hvordan du kan lære din hund være alene hjemme (uden angst og frygt)
– adgang til en lukket Facebook hvor du efter workshoppen kan sparre med de andre samt få min personlige rådgivning

Hvorfor du skal med?
Workshoppen giver dig et boost med positiv motivation og inspiration. Du får sat den rigtige fokus og struktur på din træning, så du når dit mål. Du får konkrete redskaber og hjælp til trinvis planlægning, samt opgaver der styrker din problemløsningsevne. Herudover får du trin-for-trin træningsøvelser og individuel sparring og feedback. Det bedste af det hele er, at din hund faktisk bliver “smittet” af dit engagement, fokus og målsætning. Du og din hund får fornyet energi i et fælles projekt.

Hvor og Hvornår?
Greve borgerhus, Greveager 9, 2690 Greve
d. 28 oktober 2017 kl. 10 – 16 (inkl. frokost og pauser)
Workshoppen er uden hund!

Din investering
Pris 2.500 kroner for 6 timers workshop (inkl. lækker frokost) og efterfølgende lukket FB gruppe, hvor du får min personlige vejledning og kan sparre med andre undervejs i din træning mod dit mål.

Pris 2.500 kroner for hele workshoppen!

Frokost og pauser
Der vil være 1 times frokost fra 12.30-13.30, hvor vi spiser på stedet med mad leveret udefra.
Frokosten indgår i din pris og består hovedsageligt af vegetarisk mad. Mail til mig hvis du har særlige ønsker omkring din mad. Der vil være indlagte pauser med frugt, kage, the og kaffe.

Hvordan foregår workshoppen?
Der vil være gennemgang teoretisk omkring de 7 kernefølelser og hvilken betydning de har for din hunds velvære, trivsel samt hvilke kernefølelser vi skal kigge på når vi har en hund med alene-hjemme problemer.. Vi kigger på din og din hunds hverdag, aktivering/stimulering, stress (hormonforøgelse og nedbringelse), mindfulness for hund (og ejere), trin-for-trin øvelser, praktiske opgaver, gruppearbejde, individuel sparring og vejledning samt demo med hund i øvelser.

Ja tak knap

 

“Hej Betina,
Vi ville bare lige sende dig en tanke og et stort tak for din hjælp med Leia sidste år. Når vi kigger tilbage er der sket helt vildt meget med hendes selvtillid, ro, selvkontrol osv. osv. Og alt det var du jo med til at sætte i gang 😀Leia er nu blevet en rigtig glad og dygtig hund, som vi er stolte af, og skulle du have lyst til at se hvad der er forandret, har jeg listet noget af det her:

  • hun kan nu fint være alene hjemme (som jo var det primære problem den gang)
  • hun går pænt stort set altid på vores gåture (bruger nu kun sele)
  • hun kan løbe frit
  • hun forstår tilkald
  • hun gider lege med andre hunde (som regel i hvert fald)
  • hun spiser ikke længere ALT hun kommer i nærheden af på gaden (man kan nok ikke helt fjerne interessen for deciderede mad-ting, som ligger rundt omkring, men vi synes det er blevet væsentligt bedre!)
IMG_4577
ET KÆMPE TAK TIL DIG BETINA! Vi var aldrig nået hertil uden din hjælp!
Hilsner fra
Christoffer og Lotte”

 

 

Bemærk venligst:
Ved tilmelding er du indforstået med at tilmeldingen er bindende og kursusgebyret refunderes ikke ved udeblivelse, sygdom eller aflysning af andre årsager. Såfremt kurset bliver aflyst bliver dit kursusgebyr refunderet.

  • Tilmeld nyhedsbrev

    Få en sjov træningsøvelse i ultimativ kontakt med din hund i velkomstgave!
  • Om mig

    Image 6 Hej jeg hedder Betina Sabinsky

    Jeg elsker dyr, og sådan har det været lige så længe jeg kan huske tilbage.
    Min passion er hunde, og jeg brænder for at formidle og øge forståelsen for deres adfærd.

    Hunde bliver ofte misforstået og det giver frustrationer og konflikter i hverdagen. Hvert år bliver 15.000 hunde aflivet på grund af adfærdsproblemer og mange tusinder skifter hjem eller ender på internat.

    Mit mission er at hjælpe og vejlede dig med hvordan du bedst forebygger problemer, hvordan du takler træningsmæssige udfordringer samt hvordan du bedst håndterer din hunds adfærd når problemerne opstår.

    Jeg er en moderne hundetræner og adfærdsbehandler. Min rådgivning, håndtering og træning foregår med positive træningsmetoder. Min træning er baseret på veldokumenteret viden omkring læringspsykologi og den indvirkning den har på din hund. Der bliver på intet tidspunkt brugt tvang eller noget der påfører ubehag eller smerte på din hund. Alle udfordringer og problemstillinger løses og trænes på hundens egne præmisser, i hunden eget tempo.

    Jeg kender hunde
    De sidste 15 år har jeg brugt min passion til at uddanne mig løbende og tillegnet mig den viden jeg har idag. Der forskes rigtig meget i øjeblikket omkring hunde, hvordan de tænker, hvordan de føler og hvordan de lærer bedst. De sidste 5 år er der desuden sket en revolution indenfor træning af dyr og især hunde. Derfor er det vigtigt for mig at holde mig opdateret på den nyeste viden og forskning for at sikre mig at du får den bedste rådgivning og træning.

    Bygger på erfaring
    Jeg nyder at videregive min viden og erfaring, mit speciale er stress, angst, frygt, aggressivitet og resourceforsvar. Jeg har en stor erfaring med problemhunde gennem årene, både på egen krop med mine egne hunde, omplaceringshunde, gadehunde samt en masse fantastiske hundeejere der har valgt at have tillid til mig som deres hundetræner og adfærdsbehandler.

    Vejen til succes
    Problemerne kan være store eller små i hverdagen og ejeren kan være meget i vildrede og have svært ved at finde ud af hvilke metoder der virker samt hvilke råd man bør lytte til. De fleste af mine kunder er meget frustrerede og ked af den adfærd hunden udviser og de har behov for personlig rådgivning og træning.

    Jeg ser din hund, og jeg ser dig. Uanset små eller store frustrationer og problemstillinger ligger det mig på sinde at I lykkes sammen, i et positivt samspil. Jeg ser jer sammen og jeg elsker at følge jeres process på vej til målet.

    [Læs mere]