DogParkour2
Dogparkour Sweden

Glæd dig til dette super spændende event i april 2014! Instruktørerne fra Dogparkour Sweden kommer og holder både foredrag og workshop i hvordan du udfører parkour sammen med din hund.

Parkour kender vi fra mennesker der udfordrer sig selv kropsligt og balancemæssigt, her tilpasses bevægelserne til det miljø man befinder sig i. Den grundlæggende idé bag Parkour er at bevæge sig gennem omgivelserne i flow, at komme fra punkt A til B mest effektivt og hurtigst muligt udelukkende ved brug af kroppen. Så hvorfor ikke også vores hunde!

Nu har du chancen for at deltage i Danmarks første dogparkour workshop i Greve/Vallensbæk og få redskaber til hvordan du påbegynder din træning, avancerede udfordringer og hvordan du træner sikkert uden at din hund får skader. Sikkerheden er ekstrem vigtigt i dogparkour og derfor er instruktørerne uddannet friskvårdsinstruktör (sundhedsinstruktør) og udover det er Malin A. også hundepsykolog.

Dogparkour Sweden om dogparkour:
“Dogparkour er balancetræning for din hund! Ideen er at lade hunden komme rundt i vores miljø gennem at klatre, balancere, kravle under, igennem og hoppe over forskellige forhindringer. Du bruger blot det du har adgang til! Træningen kan niveautilpasses til kropsbygning, alder og sværighedsgrad. De positive effekter af denne type af øvelser er talrige! Da hundens kropskontrol forbedres øges også din hunds selvtillid. Din hund vil blive mere aktiv og kontaktsøgende under jeres gåture. For hunde med adfærdsproblemer har dogparkour en næsten mirakuløs effekt! I kombination med forebyggende træning vil hunden få noget positivt at fokusere på i stedet for at gøre udfald, trække i snoren, eller være bange og usikker. Det betyder ikke noget at du bor på landet eller i byen med din hund – du kan træne dogparkour overalt! “

Vi lægger ud med et foredrag i Greve borgerhus hvor du kan hente inspiration, stille spørgsmål samt få en almen introduktion til dogparkourens alle trin.

Foredrag:
Torsdag d. 3 april 19.00 – 20.30 i Greve borgerhus
Begrænsede pladser, tilmelding nødvendig på Billetto (kun foredrag) 
Pris: 100,-

Selve workshoppen består af 2 dele, en teoretisk forelæsning hvor du grundigt bliver undervist i dogparkourens alle trin, forudgående øvelser samt sikkerhedens do´s and dont´s. Her får du alle de nødvendige redskaber til at udvikle og forvandle din hund til en rigtig parkourhund! Det er obligatorisk at deltage i forelæsningen for at kunne være med til selve den praktiske del.

Workshop 3:     NYT OPSLÅET!!
Fredag d. 4 april 18.00 – 21.00 forelæsning/teori i Greve borgerhus
Søndag d. 6 april 10.00 – 12.00 praktisk workshop i Vallensbæk (adressen modtager du ved tilmelding)
Begrænsede pladser: max 10 deltagere med hund / 5 observatører (uden hund).
Tilmelding og yderligere info til højre.

Workshop 1:  UDSOLGT!
Fredag d. 4 april 18.00 – 21.00 forelæsning/teori i Greve borgerhus
Lørdag d. 5 april 10.00 – 12.00 praktisk workshop i Vallensbæk (adressen modtager du ved tilmelding)
Begrænsede pladser: max 10 deltagere med hund / 5 observatører (uden hund).
Tilmelding og yderligere info til højre.

Workshop 2:  UDSOLGT!
Fredag d. 4 april 18.00 – 21.00 forelæsning/teori i Greve borgerhus
Lørdag d. 5 april 13.00 – 15.00 praktisk workshop i Vallensbæk (adressen modtager du ved tilmelding)
Begrænsede pladser: max 10 deltagere med hund / 5 observatører (uden hund).
Tilmelding og yderligere info til højre.

  • Tilmeld nyhedsbrev

    Få en sjov træningsøvelse i ultimativ kontakt med din hund i velkomstgave!
  • Dogparkour video

     

  • Praktisk info

    Foredrag:
    Tilmelding nødvendig på Billetto
    http://billetto.dk/dogparkour

    Sted: Greve borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve (salen)
    Pris: 100,-

    Workshop 1/2/3:
    Sted teori: Greve borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve (mødelokale 9 – pejsestuen)
    Sted workshop: Storkøbenhavn/København (adressen modtager du ved tilmelding)
    Pris (deltager med hund): 900,-
    Pris (observatør): 400,-

    Sele til din hund er påkrævet for at deltage!

    Foredrag/workshop afholdes på svensk.

    Workshoppen er for alle hunde, dog skal den være fyldt 1 år for at kunne deltage. Tæver i løbetid kan ej deltage.

    Ved tilmelding til workshop, bedes du oplyse følgende;
    dit navn, adresse, mobil nr., hunds race/bl., fødselsdato, navn, samt evt. særlige hensyn.

    For tilmelding til workshop

    eller ring på 60173717.

    Din tilmelding er først endelig ved din indbetaling. Indbetalingen er bindende og refunderes ikke ved udeblivelse, fortrydelse, sygdom eller afbud grundet tæve i løbetid. Dog bliver din indbetaling refunderet i tilfælde af aflysning.