Hvalpetest
At vælge den rigtige hvalp kan for mange være en svær beslutning. Når
man efter nøje overvejelse og gennem vejledning/rådgivning har fundet
ud af hvilken race eller blandingshund man vil dele sin tilværelse sammen
med, opstår der et nyt spørgsmål. Hvilken af disse hvalpe skal jeg vælge,
og på hvilket grundlag træffer jeg det bedste valg?
Mange købere står tit i den situation ude hos opdrætterne at de bliver
alt for overvældede over alle disse dejlige hundehvalpe, og ikke ved hvilken
hvalp de skal vælge. Nogle gange ved man heller ikke hvad man skal kigge
efter hos en hundehvalp og hvad man skal være specielt opmærksom på. Ofte
vil det kræve flere besøg hos opdrætterne inden en endelig beslutning
er taget.
Her tilbyder jeg at vejlede omkring gode opdrættere. Hvad man skal være
opmærksom på og hvilken adfærd man skal observere hos hundemor/hundefar.
Jeg tilbyder også at tage med ud på besøg hos opdrætterne (opdrætteren
skal være indforstået med dette) og vejlede omkring de forskellige hundehvalpes
adfærd, samt hvilken betydning det evt. kan have i fremtiden for den nye
flok. Jeg vil gøre dig opmærksom på hvilken adfærd der skal tages hensyn
til, eller evt. hvilken adfærd der kræver at der arbejdes på. Beslutningen
i sidste ende skal være din egen.
Nogle af spørgsmålene i forbindelse med valg af ny hvalp kunne være:
· Hvilken hvalp vil fungere godt sammen med mine og andres børn?
· Hvilken hvalp vil kunne håndtere et højt stressniveau?
· Hvilken hvalp vil passe adfærdsmæssigt sammen med nuværende hund?
· Hvilken hvalp vil kunne håndtere larm og høje lyde bedst?
· Hvilken hvalp vil være god som brugshund til en specifik opgave
(vagt, politi, jagt, spor)?
· Hvilken hvalp vil bedst kunne klare separation fra flokken (alene
hjemme)?
Og hvilke andre ulemper kan det medføre?
Spørgsmålene kan være mange, og i de tilfælde er det rart at stille dem
til nogen man kan føle tillid til. Jeg vil besøge dig i hjemmet, hvor
vi sammen vil finde ud af hvad det er du ønsker dig samt hvad du ikke
ønsker dig af den fremtidige hund. Hvad vi ud fra det skal være opmærksomme
på, samt observere hos hvalpene.
Det er vigtigt at definere sine ønsker, at skrive det ned og få talt om
det i familien. Måske har de andre familiemedlemmer nogle andre ønsker.
For den lille nye hvalp er det derfor vigtigt at hele familien er enige
omkring hundens fremtid, opdragelse m.m. inden den ankommer, dette giver
mere ro, harmoni og tryghed i den nye flok.
Min vejledning/rådgivning tager udgangspunkt i en adfærdsmæssig erfaring
samt i et holistisk perspektiv.
Pris: 500,00 pr. time ekskl. kørsel (4,00 pr. kørt km).
Hvis der er tale om flere besøg hos opdrættere gives en fast pris.
|
|
DogWise v/Betina Sabinsky
|