Formidling
Jeg tilbyder at formidle din/Jeres hund til et nyt kærligt hjem, hvis du/I står i en
situation som gør dette nødvendigt. At måtte skille sig af med sin dyreven af en eller
anden årsag er meget følelsesladet og selve processen kan være uoverskuelig for de involverede
parter.
I disse tilfælde tilbyder jeg at stå for selve formidlingen, sende beskrivelse (CV) ud til engagerede
kærlige mennesker der til daglig arbejder med dyr. Det vil aldrig være "først til mølle" princippet.
Jeg vil bruge min faglige kompetence, erfaring samt holistiske indgangsvinkel til at gennemføre en
uddybende samtale med dem som henvender sig og som jeg finder egnede. Herefter vil jeg arrangere at
parterne mødes for at afgøre om kemien også er til stede hos såvel hund som mennesker. Når jeg har
fundet et kærligt hjem til din/Jeres hund, vil jeg have en samtale med dig/Jer som selvfølgelig skal
være indforstået med ejerskiftet før en evt. videreformidling kan ske. En overdragelse til et nyt hjem
vil ske trinvist. Det betyder at hunden skal først vænne sig til i små trin, at lære nye mennesker og
nye steder at kende.
Hvis situationen påkræver at du/I må skille sig af med Jeres hund med det samme,
kan jeg desværre ikke tilbyde at have hunden i pasning indtil det nye hjem
er fundet.
Pris: 1.500,00 for formidling.
Billeder tv.
Lucky, blanding af Dalmatiner/Labrador på 1 år.
Formidlet videre til ny kærlig familie i Esbjerg efter at have boet i 6 mdr. hos mig.
Billeder th.
Oscar, Rød Cocker Spaniel på 1 ½ år.
Formidlet videre til ny kærlig familie i Hillerød efter at have boet i 8 uger hos mig.
|
|
DogWise v/Betina Sabinsky
|